Nogle ting kan man
gøre om den ene gang efter den anden, uden det bliver
trivielt af den grund. Sådan er det også med Aalestrup
Open ;o)
I år bliver
foreningens åbne fluebinderkonkurrence afholdt lørdag d.
18. marts, og alle er naturligvis meget velkomne på
Fiskegården til nogle hyggelige timer i selskab med
andre dygtige fluebindere.
Der er indskrivning
til konkurrencen fra klokken 9.00. Der bindes fluer fra
klokken 10.00 til klokken 15.00.
Der dystes i
følgende klasser: Klassisk laks, moderne laks, vådflue,
tørflue, nymfe, kystflue, geddeflue samt en
juniorklasse.
Aldersgrænsen for
juniorer er 14 år.
Deltagergebyret er
50 kroner pr. klasse, og du kan deltage i lige så mange
klasser, du har lyst til. Der kan indleveres én flue i
hver klasse. Ved betaling får du udleveret en flueæske,
som din flue skal afleveres til bedømmelse i. Efter
præmieuddelingen får du æsken til ejendom, mens
foreningen beholder fluerne til udstilling i
klublokalet.
Selvom der bliver
kæmpet hårdt om placeringerne ... og de mange fine
præmier, vil dagen som sædvanligt stå i hyggens tegn.
Du er naturligvis
også meget velkommen på Fiskegården, selvom du ikke
ønsker at deltage i konkurrencen. Der er mulighed for en
god snak rundt ved bordene, en kop øl i slyngelstuen, og
så har du også en enestående mulighed for at vinde
masser af fine gevinster i det amerikanske lotteri, der
bliver afholdt på dagen ;o)
Hovedsponsor:
Ud over de mange
flotte sponsor-præmier trækkes der lod blandt alle
deltagende fluebindere om en uges gratis ophold i en af
foreningens hytter ... lige på brinken af Himmerlands
smukkeste Å
|