Når man kommer til at reflektere over, hvorfor man i en given situation får fisk, og man i en anden ikke får, melder der sig en masse spørgsmål. Hvorfor her, og hvorfor netop nu? Det er ikke let at besvare det spørgsmål over for sig selv.  Hvad foregår der nede under vandeoverfladen – i en verden som vi ikke kan se ned i , og som derfor pirrer vores fantasi?

Var det fordi man havde lige netop den rette flue på, den rette farve eller størrelse? Der er jo et mylder af farver og størrelser i ens flueæske, sorte fluer, Godnat-fluen, Simestedfluen i flere varianter eller mere farverige. Ingen tvivl om, at fluevalget giver grobund for mange spekulationer.

For mit vedkommende kan jeg det ene år have en favoritflue, som året efter ikke dur mere.

Tidspunktet på dagen har også sine regler. Er det bedst om aftenen, når solen er gået ned – det tror jeg, der er mange, som mener. Sikkert også med rette.

De senere år har jeg dog erfaret, at det også er en god periode tidlig formiddag. Jeg husker en episode ved Abildvad, hvor jeg var gået opstrøms, og Christian var gået nedstrøms (det var før åen blev genslynget). Kl. ca. 8.00 kom en havørred, som fra modsatte bred slog ud efter fluen, dog uden at tage den. Efter en lille pause forsøgte jeg igen. Og nu tog den fluen! Pyh – ha. Det pludselige chok når fisken tager fluen, og snøren strammer! Der er ikke noget, som i den grad får én til at glemme den øvrige verden med dens krigsliderlige generaler og terrorister.

Vel ankommen tilbage til Abildvad bro og bænk sad jeg og nød en kop kaffe. Da kom Christian bærende med en fisk fanget nedstrøms på ca. samme tidspunkt, som jeg fangede min. Christians fisk var fanget på en sort flue (så vidt jeg husker), og min på en brun flue.  Der må her være tale om ”rette tid og rette sted”, og ikke om fluemønstret. 

Et andet eksempel på at rette tid og sted gjorde sig gældende, var en formiddag ved Frydenlund. Jeg havde fisket fra den skæve bænk og nedstrøms i ca. 3  timer uden hverken at se eller fornemme fisk. Da jeg kom til ”telefonpælen”, var jeg ved at opgive, da en fisk viste sig ret nedstrøms. Første gang fluen kom ned, hvor fisken stod, tog den uden tøven. Jeg bar fisken op og hængte den på telefonpælen. Efter den obligatoriske kop kaffe og pibe tobak var der blevet energi til lidt mere fiskeri. Ganske kort efter stedet hvor jeg havde fanget fisken, slår åen et knæk med træer på modsatte side og en masse bjørnekløer på min side. Ude midt i svinget ser jeg en fisk stige fra dybet og vende med fluen (smukt syn af den blanke side, da den tog fluen). Efter en del dramatik, fik jeg endelig fisken på land. Endnu et hvil ved telefonpælen med refleksioner over forløbet.

Jeg tror, at jeg var heldig at komme til ”rette sted på rette tid” (Den ene fisk havde friske sår efter havlus). Den fisk havde sikkert skabt uro og aggressivitet blandt de andre fisk.

Så alt i alt tror jeg, at ”rette tid og rette sted” ofte er afgørende for mit fiskeheld og ikke, om det er den ene slags flue eller den anden.

Men hvornår er ”rette tid og rette sted”?

Jeg håber, vi ses ved åen til en fiskesnak.

Johan