Generalforsamlingen 23. november 2017 |
Fiskergården var atter ramme for den ordinære generalforsamling, og der var dagsorden iflg. vedtægterne.
Jens Østrup blev valgt som ordstyrer.
I år er der malet en hytte, og det er samtidig aftalt, at det ikke nødvendigvis er på arbejdsdagen, der males hytte, men at pensionistklubben gør dette efter indbyrdes aftale, når vind og vejr er til det.
Vejen over til hytterne er blevet renoveret med stenmel, og indkørselen med grus.
Fiskeriet i 2017 startede langsomt, og vi kom hen i juni måned, før de første fisk blev indrapporteret, og så tog det for alvor fat i juli og august, medens der kun blev fanget enkelte fisk i september og oktober. Der er indberettet ialt 90 stk.
Nye bruse armaturer er sponseret af en af de trofaste hyttegæster. Der har i året 2017 været stort set samme udlejning, dog med en lille stigning fra 163 til 170 udlejningsdage, men da der har været lidt flere udlejninger på ugebasis, giver det ikke større lejeindtægter.
Der har ikke været ekstraordinære store udgifter på ejendommen i indeværende år. Ny fryser blev sponseret af Elcold. Laden er delt op i garage og værksted. Ejendommen er i 2017 atter blevet malet af Tage. Derudover har det været mindre reparationer, som løbende er foretaget, og der er foretaget tiltag, så vandet ikke trænger ind og laver fugtskader ved regnskyl. Samtidig har Tage sprøjtet taget med algefjerner.
I 2017 har der været en del kritik af grødeslåning og orientering af samme. Kvaliteten af grødeskæringerne er absolut ikke tilfredsstillende, og der har været store ophobninger af afskåret grøde, ligesom det kun er Viborg Kommune, der overholder aftalen om meddelelse om igangsætning af grødeslåninger. Spærringen ved gl. Simested Bro administreres ikke længere af Viborg Kommune men Vesthimmerlands Kommune, og denne har i perioder været udlagt langt over det nødvendige med ophobning af gammel, rådnende grøde til følge.
Samarbejdet med lodsejerne forløber i det store hele godt. Udskiftninger i lodsejerkredsen har ikke bevirket ændringer i vort fiskevand. Vi håber naturligvis, at de våde enge mellem Abildvad og Simested ikke medfører, at der ikke kan fiskes. Det ser ud til, at de etablerede gydepladser virker efter hensigten. Vi håber at få meddelelse løbende, når Naturstyrelsen får afsat nogle af de overtagne arealer, så vi kan få lavet aftaler med ejerne. Nogle har lejet eng af Naturstyrelsen med henblik på senere køb. Disse lodsejere har fået betaling i det omfang, vi er bekendt hermed. Der er udvidet med fiskevand øverst på strækningen. Enkelte lodsejere har endnu ikke meddelt os kontonr. vedr. betaling, hvorfor betaling ikke har kunnet finde sted.
Aktivitetsniveauet har været som det foregående år med følgende arrangementer: Fluebinding under ledelse af Søren Glerup – der kører et hold nu og nyt starter op efter jul , hvor der også er 10 gange.
1/3-2017 Standerhejsning : sæsonstart den 1/3 var en onsdag. Der mødte 20 op til morgenkaffe, men det var nok meget begrænset, hvor mange der kom til åen.
18/3-2017 Aalestrup Open i fluebinding.
11/5-2017 Lodsejerfest på Hotel Hvide kro med 94 deltagere
29/4-2017 Arbejdsdag med pænt fremmøde – tak for det. Efter morgenkaffen blev arbejdsopgaverne fordelt. Der blev udlagt broer, som var fabrikeret af Tage inden dagen. Der er også udlagt broer med hjælp af medlemmer og lodsejer. Alm. Forefaldende oprydning i og omkring ejendommen.
21/5-2017 Lystfiskeriets dag i samarbejde med Boldrup Museum, blev igen i år afviklet på Fiskegården. Der var fluebinding, smagsprøver på røget ørred som var veltillavet af Gert Rubæk, mulighed for at prøve fluestænger, låne en fiskestang hvis man ikke selv havde en med. Præmie til alle børnene, og sidst men ikke mindst blev der udleveret en del fiskekort, så man kunne prøve lykken i åen. En vellykket dag, som måske skal gentages i 2018, dog er 3 søndag i maj 2. pinsedag.
6/10-2017 Opstart fluebinding v/Søren Glerup
besøgende m.v.
Senior klubben, der blev startet for 3 år siden for pensionister, efterlønsmodtagere og hvem der i øvrigt har lyst. Der er normalt 10-15 mødedeltagere pr. gang. Vi mødes den 1ste tirsdag i hver måned kl. 10.00 til kaffe og rundstykker. Der drøftes alt mellem himmel og jord, men mest fiskeri, der aftales evt. fisketur, – men ingen fast dagsorden. Vi giver kr. 20,- til kaffe og rundstykker. Der har bl.a. været et par fælles fisketure til Limfjorden uden fisk, til Bønnerup med en pighvar til hver af de 3 deltagere, og sidst en P&T tur med fine fangster. Eneste betingelse er, at man melder afbud til Tage senest dagen før af hensyn til indkøb af rundstykker. Der er naturligvis plads til yderligere medlemmer (ingen kontingent ) - er man interesseret, sker tilmelding ligeledes til Tage.
Vi har haft en lille medlemsnedgang i år fra 266 til 262 – altså 4 medlemmer, og da vi de foregående 4 år havde en lille fremgang, er det vel tilfredsstillende. Men der er plads til flere. Derudover er der 35 juniormedlemmer , en fremgang på 5. De fleste er elever på Naturefterskolen. Derfor er det også vigtigt, at evt. fangne fisk kommer på foreningens hjemmeside - også selvom det ikke er præmiefisk. Alene det, at der fanges fisk, giver øget tilgang af medlemmer, salg af dagkort og hytteudlejning.
Hovedløbet: Ud over gydebanker på den genslyngede strækning, bliver der etableret gydebanker mellem A13 og Aalestrup. (Vesthimmerlands kommune). Viborg Kommune etablerer gydebanker mellem Spanggaard og Brakbjerg. (3 på Aalestrup stykket og 1 på Viborg stykket)
Der er etableret gydebanker og sandfang i forbindelse med restaurering af bækken, men det er nok vor opfattelse, at der skal foretages en oprensning af grene årligt, da der er nedfaldende grene i skoven, og det har altid været spændende for børn at se en pind sejle nedad. I 2006 blev der sikret fri passage ved Abildvad Dambrug. Da projekt våde enge ikke gennemføres opstrøms Abildvad på nuværende tidspunkt, bliver bækken heller ikke genslynget
Der blev udlagt 30m3 grus på 7 gydebanker på den nedre del af bækken i 2016. Og netop nu er der en høring gående ud på en supplering af eksisterende gydebanker nedstrøms og etablering af 4 nye opstrøms Spangaardsvej. Høringen løber i 8 uger fra 15/11-2017. Projektets gennemførelse forventes i sommeren 2018. I 2017 er har der været foretaget oprensning, idet bækken var kraftig tilgroet.
Der var udarbejdet 2 projekter vedr. våde enge. Den østlige fra Hannerup og til Abildvad, den vestlige fra Abildvad til Simested. Den østlige er på vegne af Naturstyrelsen, og den vestlige på vegne af Vesthimmerlands kommune. Den vestlige del er gennemført. Den østlige del er ikke igangsat, da man ikke har kunnet finde erstatnings jord til de berørte lodsejere. Man håber at kunne løse problemet og projektet er forlænget til 2019. Gensnoningen af Snæbum bæk, Thordals Bæk og Hverrestrup Bæk er fjernet fra projektet
Når projektet er gennemført, skal der udarbejdes et nyt regulativ, og i den forbindelse vil vi undersøge, om sejlads kan forbydes på hele strækningen. Et blandt flere argumenter kunne være, at der er risiko for overførsel af signalkrebs fra f.eks. Skals å til Simested Å, ligesom sejlads nu ikke længere er formålstjenligt på den genslyngede strækning mellem Abildvad og Simested. Sejlads er pt. FORBUDT på strækningen fra Aalestrup v/Jernbanebroen og til Borup Bro – som er beliggende på Viborg stykket – med andre ord på den fredede strækning af ådalen. Og det er helt legalt at gøre kanosejlere opmærksom på dette forbud, selv om det medfører kraftige reaktioner. I denne moderne tidsalder kan man blot på telefonen gå ind på Viborg Kommunens hjemmeside, hvor forbuddet fremgår.
Derfor anmoder vi om, at medlemmerne indberetter enten til redaktøren eller en i bestyrelsen, så vi kan foretage en ansøgning om regulering i lighed med skarven.
Niels J. Asbech har søgt Velux-fonden om tilskud til broer, overgange ved hegn, fuglekasser til vandstær og tårnfalke, le til grødeslåning m.v. Der er bevilget kr. 13.618,-til projektet. Tage har indkøbt træ til broer og fabrikeret disse (10 stk), endvidere er der fabrikeret overgange. Når vejret tillader det, bliver der behov for unge, friske kræfter til udlægning af broerne.
Der skal der lyde en stor tak til Lars Hansen, der ud over at redigere bladet har den dobbeltfunktion, at han også varetager foreningens hjemmeside, og fangstrapporter og billeder bliver hurtigt indlagt på hjemmesiden efter fremsendelse til Lars. Det er utroligt vigtigt, at fangsterne kommer på hjemmesiden både af hensyn til hytteudlejningen og salg af dagkort.
I har alle på et tidspunkt fået tilsendt en tilmelding til forenings el. Dette bevirker, at foreningen modtager 2 øre pr. kwh, uden - vel at mærke - at I betaler mere for strømmen. Eneste betingelse er, at der skal aftages el fra det nye elselskab Eniig, (en fusion af HEF og Energi Midt) men igen dette er også muligt uanset hvor i landet, man er bosiddende. Vi modtog i 2017 et tilskud på ca. 2.000 kr.
Broer vil der uden tvivl blive behov for på det stykke, der nu er blevet reguleret, og på noget af strækningen vil der være behov for nogle friske unge mennesker med en buskrydder.
|
Pokalen for største fisk - en fin havørred på 8,2 kilo - gik til Hans Henrik Mondrup Pedersen, der havde taget turen hele vejen fra Næstved for at være til stede ved uddelingen ... sådan!
|