Premiere-dagen 1-3-12 |
Selvom premieredagen faldt på en torsdag, var der et rigtigt fint fremmøde til morgenkaffen på Fiskegården. Da flaget strøg til tops, brød solen også igennem, og dagen forvandlede sig til at ligne en ægte forårsdag. Efter morgenkaffen var der en håndfuld inkarnerede naturmennesker, der lige skulle ud og give åen en chance for at kaste en vinterblank fisk af sig. Der blev forsøgt flere steder langs åen, men det blev "kun" til lidt små bækørreder og enkelte smolt. Men nu er sæsonen i hvert fald skudt i gang på behørig vis, og så skal det blive spændende at se, om den milde vinter giver flere fisk i åen i løbet af sommeren og efteråret. |
|