Kyst-tur 2016

 

Tirsdag den 5. april drog 8 medlemmer af seniorklubben til Ebeltoft Vig for at tage kampen op med kystørrederne. Tage havde inviteret til frokost i sommerhuset kl.12, for som vi alle ved "Uden mad og drikke...." Efter en aldeles fornem og meget hyggelig frokost, var otte toptrimmede fiskemaskiner klar til fiskeri. Valget af fiskeplads blev vestsiden af Ebeltoft Vig. En plads hvor Tage dagen før havde været i kontakt med flere havørreder. Men ak og ve. Efter to timers fiskeri måtte alle mand konstatere, at der ikke havde været det mindste tegn på hugvillige havørreder. På trods af de manglende fisk var alle enige om, at det havde været en super tur, som bestemt var værd at gentage.

Ivan Faarkrog