Aftenen begyndte, for de to bestyrelser, med et fælles bestyrelsesmøde mellem Viborg og Ålestrup Lystfiskerforening. Sidste års højdepunkter og kommende forventninger blev drøftet. Viborg kunne berette at de havde fået tilladelse til skarv regulering ved Virksund dæmningen. Ålestrup kunne fortælle om den endelig afslutning på de fire dambrugs spærringer i åen, hvor der er sat en driftstop for dambrugene den 1/11-2027.
Efterfølgende havde Viborg arrangeret foredrag, med jens Ole Frier, og Ålestrup havde lagt lokaler til.

Og sikken en fortælling Jens Ole kunne levere. I 20 år har han fulgt og studeret havørreden i bl.a Simested Å. Statistikker, kurver og tal fortalte deres tydelige sprog over en næsten udryddelse af havørreden i Simested Å og lige så tydelig hvad en fredning omkring Virksund dæmningen kom til at betyde.
Skælprøver har gennem tiden fortalt Jens Ole om havørredens komplette liv. I skælprøverne gemte sig også svaret om hvorfor havørreden i bl.a Simested å kan opnå den fantastiske størrelse de kan. Svaret er i vækstperioden i havet inden førstegangsgydning, fiskene var delt i fire grupper hvor den første gruppe vender tilbage allerede i efteråret hvor de forlod åen som smolt i foråret, altså et halvt år. Gruppe 2 brugte 1,5 år, gruppe 3 brugte 2,5 og gruppe 4 brugte hele 3,5 år i havet inden de vendte retur som første gangs gydende.
Havørreden har i forhold til den tilbageblevne bækørred en voldsom vækst i havet, et sted i mellem 20-30cm om året uanset deres størrelse, inden første gydning.
Det betyder jo også en voldsom forskel i størrelsen på fiskene når de vender retur til gydning, gruppe 1 ca. 40cm, gruppe 2 ca. 55cm, gruppe 3 ca. 75cm og gruppe 4 ca. 80cm hvor mange gange de så når at gyde i deres liv er der jo en masse faktorer der spiller ind på.
Gydning er krævende del af en ørreds liv, det giver dem et vægttab på omkring 37% for både hanner og hunner. For hunnerne vedkommende mest på grund af gravning og rogn. Af de gydende fisk er hovedparten hunner og hannernes vægttab skyldes energi til transformation af udseende gravning og så alle de hunner der plejes i gyde perioden……det der med at hunner skal genudsættes og kun hanner tages med hjem sidst på sæsonen, der er ikke så mange hanner og de skal jo gøre nytte blandt hunnerne.
Et vægttab på 37% er jo ikke ligegyldig om man vejer 8kg eller 1,5kg. Så gruppe 1 og 2 fiskene kan forholdsvis nemt nå at genvinde deres vægttab fra april og til efteråret hvor de igen trækker op i åen. Det er straks en anden sag for gruppe 3 og 4 fiskene, for nogle af dem er det nødvendigt at tilbringe en ekstra vinter i havet for at genvinde de 37% og måske lidt ekstra tilvækst. En havørreds vækstkurve ændrer sig altså drastisk efter første gydning, ligeledes skifter fødeindtaget karakter når fiskene når de 60cm. Fra tanglopper, børsteorme, rejer mm. kommer føden mere til at bestå af fisk som sild og brisling.
Alle de der fisk der gyder oveni hinanden, ødelægger det ikke det hele for de første? Mere gydeplads jo bedre, ingen tvivl om det, men…de største fisk gruppe 3 og 4 er jo store som første gangs gydere og er klar til at trække op i åen tidlig på sommeren da de jo har haft 2,5 eller 3,5 år i havet eller som anden gangs gyder mindst 1,5 år efter første gydning. Gruppe 1 og 2 er stadig i gang med at genvinde deres 37% sommeren igennem og vender først tilbage først tilbage sidst på sommeren. Altså de store fisk starter først på gydepladserne, graver de dybeste huller flytter det største grus (sten på 5cm+) dækker det hele til med det største grus. Herefter kommer de mindre fisk og flytter rundt på det mindre grus osv., det virker som om naturen har tænkt sig om.
De fire grupper fisk lever og ender deres liv på forskellig vis, livet i fjord og nær kyst hvor sæl, skarv, garn og lystfiskere huserer eller i nærheden af brisling og silde stimer hvor der trawles.
I sidste ende hvis alt går til held når de deres teoretiske max størrelse, uanset hvilken gruppe de tilhører, på 90cm. De mindre fisk skal passe på alle de gange de skal igennem fjorden de største skal passe på i de år de er i havet.

Kaare Ebert fra Danmarks Sportsfisker forbund havde også fundet vej til Ålestrup og kunne bl.a berette om kampen for at holde balance blandt skarv og fisk. En kamp der skal ind omkring Christiansborg for at give vore kystnære fisk en chance og heldigvis er der ved at komme gehør til de kystnære fisks fordel. Den del har stor betydning for alle vores smolt og gruppe 1 og 2 fisk.
Så er der kampen om fiskefrie zoner i åbent vand hvilket har betydning for gruppe 3 og 4 fiskene som jo bruger Kattegat og Østersøen til at finde føde i. Kampen om øget fredning i fjordene som har betydning for alle gyde vandrende fisk…….osv.

Hvis det bliver en succes med åbne sluser, hvis kampen mod skarv og med fiskefrie zoner lykkes, hvis Simested å´s frie løb giver flere gydemuligheder så vil vi have lov til at håbe på chancen for at møde en gruppe 4 fisk på anden gydevandring.

Stor tak Jens Ole Frier og Kaare Ebert for en indholdsrig aften.