Hytte udlejning

Danmarks bedst beliggende fiskehytter

Lige op ad Aalestrup Lystfiskerforenings klubhus “Fiskegården” ligger foreningens fire hytter og byder tilrejsende lystfiskere velkommen.
Fra hytterne har man udsigt over ådalen og Simested Å, 50 meter til badefaciliteter på “Fiskegården” og Ålestrup By ligger inden for gåafstand.

De helårs-isolerede hytter er delt i to rum. Et rum med fire køjepladser, og et opholdsrum/køkken med én køjeplads.
Dyner og puder forefindes i hytterne. Linned skal man selv medbringe.
Hytterne er udstyret med el-varme, køkkenafdeling med nødvendigt køkkenudstyr, spiseplads, fjernsyn og toilet.

På “Fiskegården” er der endvidere adgang til stor kummefryser til opbevaring af madvarer og eventuelle fangster, samt til et fint køkken med alt tænkeligt tilbehør. 
Uden for hytterne er der en overdækket veranda, terrasse med bord/bænkesæt og adgang til fast anlagt grill-plads. Der er parkeringsmulighed lige ved hytterne.

Der gøres opmærksom på, at det ikke er muligt at campere på foreningens område.

Priser 2023

Pr. Døgn 550,-
Pr. Uge3000,-
Rengøring af hytte 300,-

Det er muligt at betale med MobilePay

Det er ikke muligt at betale med kort

Priserne er incl. forbrug af vand og el.
Mormor ladere til El-biler frabedes, venligst men bestemt, tilsluttet ved hytterne.
Ladestationer her.

Ved leje af hytterne vil indflytning være mulig fra kl. 15.00, mens afrejsetidspunktet er senest kl. 11.00.
Man er naturligvis meget velkommen til selv at stå for rengøring af hytten ved afrejse, men ønsker man at købe sig fra det, aftales det blot ved indgåelse af lejemålet.
Ovenstående tidspunkter er gældende, medmindre man selv laver anden aftale med Lone & Tage.

Ophold i hytterne bestilles hos Lone & Tage

Lone Schmidt og Tage Hermansen
Aadiget 40, 9620 Aalestrup
+45 30138415
E-mail: lonegschmidt@gmail.com