Ålestrup Lystfiskerforening vil gerne prøve at bringe lidt liv til vores YouTube kanal.
Så ligger du inde med, eller kommer til, et godt videoklip som andre kan nyde godt af så send det meget gerne til youtube@aalestrup-lystfisker.dk
Mail adressen findes sammen med andre under Foreningen/Bestyrelsen
Kategoriarkiv: Nyheder
Ulvehegn Spanggårdvej
Der er opsat ulvehegn langs Spanggårdvej oven til Jens Andersens bro – rød streg.
Derudover er der langs åen (meget tæt på kanten) opsat nyt elhegn – lilla streg.
Ulvehegnet er selvfølgelig svært passabelt og da ulve kan alverdens ting må der ikke opsættes stenter eller isættes låger.
Adgang til Jens Andersens bro kan evt gøres via gul streg.

Grødeskæring 2025
Junioraften
Ålestrup Lystfiskerforening har et stort et stort ønske om at komme i gang med juniorarbejde for at tiltrække lokale juniorer og havde derfor havde valgt at invitere junior lystfiskere til en aften på Fiskegården.
Foreningen ville gene vise hvem de er og gerne høre hvad der forventes af en lystfiskerforening set med unge øjne.
Vi var meget spændte på fremmødet og blev glædelig overrasket da nogen og tyve unge mennesker mødte frem.
Der blev startet med en rundvisning på Fiskegården, og museet blev grundigt studeret med snak om splitcane stænger, gamle fiskehjul, fluer, blink og spinnere.
Ikke mindst, blev Karl Åges udstoppede kæmpe havørred på 100cm og 13,7 kg genstand for megen snak og kommende drømme.
Foreningens hytter gav anledning til en snak om fremtidige fiskeferier.
Fiskeakademiet.dk alias Marie Brandt var mødt frem for at give indblik i fremtidens lystfiskere, fællesskab og forenings frivillighed.
Efterfølgende var der mulighed for at shoppe rundt mellem instruktører, alt efter interesse.
Lokale storfangere stod for at besvare ivrige spørgsmål om hvor og hvornår og hvad er bedst og det gav selvfølgelig en snak om woblere, orm, spinner, blink, flue.
Med hensyn til hvor, så blev der snakket steder og årstider og sat krydser på diverse kort.
Søren Flarup tryllede skumfluer frem og forklarede om kunsten at binde fluer og ikke mindst at fiske med egne fluer.
På foreningens plæne pillede Kent Korgaard mystikken ud af fluekastet og gav konstruktive rettelser til de i forvejen unge dygtige fluekastere.
Der skal fra foreningen lyde en tak til de fremmødte.













Bord og bænke sæt langs åen
Hej alle, enkelte steder ved åen har foreningen et bord og bænke sæt stående.
De står der i overensstemmelse med den pågældende lodsejer.
Fri afbenyttelse er en selvfølge, men….
flytter man dem så sætter man dem tilbage hvor de stod.
Ved Egebroen var sættet flyttet op foran kvægbroen og var en hindring for kvierne.
Sættet er under store eder sat på plads – lad det ikke ske igen.
Vi har et rigtig godt forhold til vore lodsejere og det ønsker vi skal fortsætte.
AaLF
Fangstbilleder……
Et billede af en fanget fisk er selvfølgelig ok, men….
ørreder har ikke øjenlåg og de kan dermed ikke beskytte deres øjne når de ligger hjælpeløs i grus eller græs.
Da de gerne skulle have en chance for at navigere uden om sæl og skarv mm. så må vi lystfiskere behandle dem så nænsomt som muligt.
En fisk der skal genudsættes bør så vidt muligt afkroges i vandet.
Knæk og Bræk
AaLF.
Hej junior lystfiskere.
Ålestrup Lystfiskerforening vil gerne invitere jer over på
Fiskegården onsdag d. 21.maj kl 18.00
- Vi starter med lidt fra grillen
- Fiskeakadamiet.dk fortæller om fremtidens lystfiskere.
- Vi vil gerne fortælle lidt om hvem vi er.
- Vi vil gerne høre hvad du som junior kunne tænke dig.
- De lokale storfangere vil fortælle lidt om deres favorit agn spin/blink/wobler/flue.
- En snak om steder, tidspunkter og årstider.
- Fluekast på plænen, for både begynder og øvet.
- Hvilken fluestang til åen. Flyde/Intermediet/Synke line ?
Kom og mød andre junior fiskere.
Arrangementet er gratis og slutter kl 21.00.

FISKEAKADAMIET 2025
FAK Ugen 2025
Drømmer du om en hel uge fyldt med fiskeri, fede oplevelser og nye venner?
Skræddersy din uge og bliv den skarpeste lystfisker.

På FAK Ugen handler det om fiskeri fra morgen til aften, og du får ny viden og nye teknikker, mens du dyster i konkurrencer og jagter personlige rekorder.Du kommer på hold med andre på din egen alder – enten 12-13 år, 14-15 år eller 16-18 år – og det er sammen med dit hold du bor, spiser og har en del af dine lektioner. Derudover vælger du også selv spændende lektioner og ture, hvor alle blandes på kryds og tværs.Alt sammen med en masse andre unge, der elsker fiskeri lige så meget som dig!
Afholdes på Natur Efterskolen Borgergade 41, 9620 Ålestrup i UGE 42
Læs alt om campen her!
Arbejdsdag torsdag 08.05
Fremmøde fra kl. 15.30
Tage har en liste klar med diverse ting og der er noget for alle.
Har du lyst til lidt socialt samvær og give din lokale klub en hånd, så vel mødt
Der bliver lidt fra grillen på et tidspunkt.
…opvarmning til 2025 sæsonen
Nu her hvor 2025 sæsonen banker på, så kan abstinenserne for alvor komme frem ved lige at genlæse et par super beskrivelser fra åen af Lars Hansen.
Egebroen
Skinderup stykket
