Nedenstående tekst er sakset fra Facebook-gruppen Tostrup Landsbyforening.
I løbet af juli sætter vi kreaturer ud i Simested Å-dal på Tostrupsiden i området fra Skinders Bro ved Tingvejen og op til Kallestrupvej 90. Projektet er lidt specielt, da området ikke hegnes. Dyrene vil i stedet bære GPS-halsbånd, som vil holde dem, hvor de skal være. Så hvis I ser kreaturer med halsbånd, som på billedet, som tilsyneladende går frit, så er alt som det skal være – de er altså IKKE stukket af. Hvis i er i tvivl, så ring til mig på tlf. 60636090.
Der vil stadig være adgang for dem, der plejer at bruge arealet. Dyrene vil ikke have adgang til parkeringsområdet. Flokken består udelukkende af stude og hundyr uden kalve og opleves ikke som aggressive i hverdagen. Men det er husdyr – IKKE kæledyr. Hvis der opleves problemer med dyrene eller deres adfærd, så tøv ikke med at kontakte mig.
Steffen Husted Vinding Knudsen – 60636090