Aalestrup Lystfiskerforenings vand ved Simested å starter ved Skinders Bro. Et par hundrede meter opstrøms for broen kommer man til et stryg, der ofte bremser opgangsfiskene lidt, og derfor kan det være en rigtig god ide at fiske stykket mellem broen og stryget af, selvom der ikke er mange, der gør det.
Opstrøms for stryget går man i noget, der minder lidt om eventyr. Åen er stort set ureguleret mellem Aalestrup by og Skinders Bro, så man sjosker altså rundt i naturen fra Arilds dage, når man er i ådalen, og det kan mærkes. Hvis vi lige skal tage en lille afstikker fra fiskeriet, så byder ådalen altid på oplevelser, der gør livet mere værd. Ofte støder man på råvildt i engene. Ræven er her, haren er her, og odderen ikke mindst. Nu røber jeg måske en utilgivelig hemmelighed, men luftværnet har en korridor mellem Aalborg og Karup, der følger ådalen. Derfor ser man ofte fly og helikoptere, der kommer tøffende ned mellem skrænterne, og ind imellem kan man godt få den fornemmelse, at rovfuglene har købt sig ind i denne korridor. Vågerne er her altid, fiskeørnen er regelmæssig strejfer, men både den blå kærhøg og den røde glente kan altså også opleves med jævne mellemrum, og det er da enhver nultur værdig.
Insektlivet er både varieret og godt på denne strækning af åen. De store majfluer danser over tuerne i forsommeren, og så kan tørfluefiskeren få sig nogle gevaldige sus på opleveren, for der står en del store og smukke bækørreder hernede.
Men tag endelig ikke fejl … for nogle af de erfaringer, vi alle sammen har læst os til, om, at havørrederne ikke æder i ferskvand, kan man roligt skyde i skammekrogen. Også de første, blanke opgangsfisk står og labber i sig, når man rammer en aften, hvor der er et regulært spinnerfald af de store majfluer, og så kan et stykke kulfiber i bantam-vægtklassen virkelig blive spændt op til lir.
På dette stykke af åen finder man mange dybe høller, der ofte holder fisk. I svinget under pilebusken skal man give sig god tid. Det kan være lidt vanskeligt at fiske helt ind under de nedhængende grene, men det kan godt betale sig. Lidt længere opstrøms kommer svinget med sandskrænten. Også her skal man være grundig … ikke mindst langs grødekanterne før og efter svinget. Digesvalerne har ynglet her i generationer, men af og til dratter lidt af skrænten i åen, og så går der et par sæsoner, inden de vævre fugle atter får gravet nye huller i brinken.
Mastehullet og Mødestedet er andre ”sikre” pladser, når man jagter gammelørreden i sommernatten. Dybe og rolige partier, hvor tålmodigheden ofte er den afgørende faktor.
Aage Westergaards rekordfisk på 13,7 kilo er fra disse kanter – den kan ses på foreningens museum på Fiskegården – ligesom der er taget adskillige andre fisk over ti kilo hernede.
Dambrugssvinget har kastet mange flotte fisk af sig, og det er også her, Skinderup Bæk har sit udløb. Gennem det seneste par år er bækken blevet genslynget i et kommunalt projekt, men foreningen har siden været aktive med udlægning af gydegrus og skjulesten, så den forhåbentlig bliver en vigtig gydebæk i fremtiden. Både vandstæren og isfuglen har i hvert fald godkendt arbejdet.
Strækningen fra dambrugssvinget og op forbi Jens Andersens Bro byder stort set på standpladser hele vejen, så giv dig god tid til at fiske renden ordentlig af. Åen er dyb og tung mange steder, men kommer du ned til fiskene – og de er der – så venter der dig sikkert også en af de rigtig gode oplevelser. Længere opstrøms kommer vi til Spanggårde … men det er en helt anden historie.
– Lars Hansen