9. September. Omkring 20 lystfiskere havde valgt at tage kampen op, på trods af at meteorologerne havde spået “godt” vejr.
At årets varmeste dag (sådan føltes det) så skulle falde på konkurrence dagen havde ingen regnet med.
Morgenstunden var en af dem der skal ledes længe efter og der var aktivitet ved åen inden solopgang.
Ved morgenkaffen kl 9 var der flere fortællinger om større fisk der havde flyttet på sig men med manglende bidelyst.
To fisk var blevet landet inden kaffen.
Formmiddags fiskeriet viste sig at blive en stille og varm affære og de fleste lystfiskere kom sveddryppende og tomhændettilbage til fiskegårdens kølige klublokale inden kl 13.
Tage fik gang i grillen og minsandten om ikke folk gik indenfor for at spise, det var simpelthen for varmt udenfor.
……og så alligvel bliver en enkelt lystfisker ved. Han fanger, i bagende sol, vinderfisken nedstrøms Borup bro på wobler.
Dagens tre havørreder målte 44cm, 51,5cm og 64cm og 3,1kg.
Tak til PH-Outdoor og Jafi for de sponserede præmier
Tak til PH-Outdoor og Jafi for de sponserede præmier
Stort tilykke til vinderne.