Afrunding sæson 2025

Fiskesæsonen 2025 er nu historie og Ålestrup Lystfiskerforening vil gerne sige tak for den forgangne sæson.
Tiden er nu kommet til at så hvor man har høstet.
En flok frivillige personer havde sat sig for at optimere ørredernes gydemulighederne i nogle af bækkene langs Simested å.
Bageren i Nørager havde sørget for en god start på dagen ved at sponsere rundstykker og kage, vi takker.
Startskuddet gik i Skinderup bæk. Her er brøndkarsen den ultimative udfordring og igen i år ingen undtagelse i hvert fald ikke opstrøms broen på Spanggårdvej.
Nedstrøms var det en anden sag – der var ingen brøndkarse ?  Nedstrøms er indhegningen ændret og kvierne har haft fri adgang til bækken de havde simpelthen ædt al brøndkarsen, så en venlig tanke til kvierne blev sendt. Grusbankerne nedstrøms broen krævede minimalt arbejde for at se skarpe ud til den kommende gydesæson.
Opstrøms broen blev der lavet en rende i brøndkarsen så der kunne komme fart på vandet. Grusbankerne blev kigget efter og gruset løsnet. Skinderup bæk er på vej i den rigtige retning, der blev øverst oppe i bækken konstateret hvor ørrederne sidste år havde lavet gruber i gruset, der blev set 1 års fisk og bækørred af god størrelse.Da kvierne jo havde kortet arbejdstiden ned blev holdet delt i to, et hold til Kalbækken og et hold til Torsdalsbæk.
Kalbækken har de sidste par år haft gydning flere steder og det skulle gerne blive ved og spredes til flere steder. Erfaringer viser at grene og blade sætter nogle propper i bækken, de skulle fjernes – især ved udløb til åen. Gruset der blev lagt i bækken for år tilbage skulle ligeledes befries for grene og blade og ikke mindst mudder. Alt i alt blev der fundet og fritlagt omkring 50m grus om det har potentiale til gydning udover de kendte steder må tiden vise.
Hvam bæk, hvor Viborg kommune etablerede 5 gydebanker for nogle år siden, klarer sig fint selv da gruset flittigt bliver brugt. Så derfor var valget det øverste af Torsdalsbæk. Den blev gennemgået fra Grynderup og nedad og bagefter fra Nørager og op til jernbanebroen. Der havde været nogen, hvem vides ikke men tak, og fjernet grøde med håndkraft på begge strækninger. Øverst ved Grynderup er der fjernet et stort pilekrat. Alt i alt ser det hele flot og klar ud. Den kommende årlige gydebankeoptælling har allerede nu fokus på lokationer der skal checkes i løbet af vinteren.

Sidder du nu og tænker – det var ligegodt ærgerligt at jeg gik glip af denne dag – så frygt ikke, næste år gentager det hele sig og der skal nok være en ledig plads.
Vi tror på det gør en forskel.