Kategoriarkiv: Ikke-kategoriseret

Arbejdsdagen d. 29.04

Fiskegården har fået renset tagrender, og er blevet kalket.
Plænen klippet.
Hytterne gjort klar til kommende sæson.
Spang nedenfor fiskegården skiftet.
Grillen var selvfølgelig atter igang i det gode vejr.
Traileren er blevet pakket med de nyindkøbte planker til bl.a Jens Andersens bro
der står for renovering i maj måned.

Tak til Nøragers bageri for de gode rundstykker.
Ikke mindst STOR tak til De Frivillige Ildsjæle 💪😃

 

Buskads rydning 15.04

Der blev pustet og stønnet i det nu historiske pilekrat opstrøms Ettrup broen og ikke mindst ved Spanggårde.

Ved Ettrup er det nu igen muligt, på østsiden, at følge åen opstrøms mod Kallestrup.

Opstrøms og nedstrøms Postbroen, ved Spanggårde, er der blevet ryddet så der nu er ca 700m sammenhængende fiskeri på vestsiden.
Ligeledes blev der rettet lidt op på broen der læner sig op af en omgang vedligehold, træd varsomt når du går over.

STOR tak til de fremmødte !

Standerhejsning

Sæsonstart 01. Marts kl. 08.00.
Lidt over et dusin morgenfriske lystfiskere var mødt frem til standerhejsning og efterfølgende morgenkaffe og rundstykker.
Enkelte lystfiskere vovede sig ned til åen for lige at “banke rusten af sig” .
Ikke nogen dårlig ide, da det viste at der var hugvillge “grønlændere” i åen.
Det er ikke hvert år der fanges, disse mindre ikke gydemodne havørreder på foreningens vande.
Den kommende kulde er måske med til at holde dem oppe i åen nogen tid endnu.
Så chancen for stram line er til stede fra sæson start. Skulle du fiske med en modhageløs krog så er de faktisk også nemme at genudsætte igen da de typisk ikke når over midstemålet på 40cm.

Gydebanker 2023

….opdateret 31.januar.
Så kom der hul på optælling af gydebankerne.
Høj vandstand og deraf farvet vand har til dato gjort forholdene svære.
Se mere her.

Wobler/jule afslutning

Så fik vi afsluttet arbejdet med vores woblere.
Stor tak til Per Johannsen for den fine instruktion og tak til
Kenneth Nyholm for boller og kage til kaffen.

Klubaften 2023 fortsætter med
2 x fluebinding i januar og derefter fremstilling af blink i februar.

Ting til jul 🎄

Det smukke jubilæumsskrift der blev udarbejdet i anledning af
foreningens 75 års jubilæum har vi stadig nogle eksemplarer af
og kan købes samlet med skriftet for 50 års jubilæet for 100,- kr.
Skal den fremsendes er prisen 160,- da portoen udgør kr. 60,-,
men de kan afhentes ved Tage eller formanden efter nærmere
aftale.

Samtidig kan vi oplyse, at vi stadig har nåle i ægte sølv med foreningens gamle logo. Disse blev fremstillet i forbindelse med 50 års jubilæet i 1994.
Sælges til en pris af kr. 100,-

Så lykkedes det

Den gamle plæneklipper var efterhånden opslidt og kunne ikke længere repareres, og da Tage sætter en ære i at det ser godt ud omkring klubhuset søgte vi NORDEA_FONDEN  om tilskud til en ny.
Vi fik allerede i januar  et tilskud på 18.000,- til formålet  og en  ny blev bestilt.
Men som med så meget andet kom krigen i Ukraine i vejen og der blev leveringsvanskeligheder.
Til slut har vi lånet en brugt hos Sørensen & Lynggaard, i Viborg (uden beregning) til den nye kunne leveres.  Det er nu sket og alle er  glade.
 
Foreningen takker  Nordea-Fonden og Gert Risgaard som har forhandlet  med Sørensen og Lynggaard.
 
Søren Godsk