Standerhejsning

Sæsonstart 01. Marts kl. 08.00.
Lidt over et dusin morgenfriske lystfiskere var mødt frem til standerhejsning og efterfølgende morgenkaffe og rundstykker.
Enkelte lystfiskere vovede sig ned til åen for lige at “banke rusten af sig” .
Ikke nogen dårlig ide, da det viste at der var hugvillge “grønlændere” i åen.
Det er ikke hvert år der fanges, disse mindre ikke gydemodne havørreder på foreningens vande.
Den kommende kulde er måske med til at holde dem oppe i åen nogen tid endnu.
Så chancen for stram line er til stede fra sæson start. Skulle du fiske med en modhageløs krog så er de faktisk også nemme at genudsætte igen da de typisk ikke når over midstemålet på 40cm.